Vi er tilbage igen – og hvor har vi glædet os!
I dag rykkede de voksne ind, og vi er i gang med at forvandle lejren til en farvestrålende regnbue af sjove aktiviteter og fest. Vi har organiseret, pyntet op, redt op og forberedt fede rum – vi har kombineret arbejdet med rigelige mængder leg og derfor øvet på det bedste ved ferielejr.
Nu er lejren fyldt op med LEGO, glimmer, bordtennis, spil, store smil og en hoppeborg, altså: ingredienserne til en fantastisk og hyggelig ferielejr.
Vi har ventet – og glædet os – i et helt år, og nu mangler vi blot den vigtigste detalje: de glade børn!
14.30 åbner dørene til en uge i Regnbueland – vi ses snart!
Seneste kommentarer