Dagen har stået i fremtidens tegn: Hvad kan man blive, når man bliver stor?
Og svaret er rigtig mange forskellig ting. Blandt andet ambulanceredder🚑, SOSU-assistent 👵🏼, soldat 👮🏽♀️, keramiker 🎨, smykkedesigner 💍 og landmand 👨🏻🌾
Og ikke mindst falkoner!
Vi fik nemlig besøg af Mark Emil som havde tre ugler og en grib med 🦅🦉
Med fuglene på armen fortalte han om dyrenes skarpe øjne og øre. Så derfor skulle vi sidde musestille og ikke sige en lyd 🤫 Bubbi (uglen) var så trænet at han fik den til at svæve lige over hovederne på os. Sikke et vindsus den kan lave med sit store vingefang
Da vi helt eksemplarisk havde siddet stille i en time, trængte vi til at brænde noget krudt af 💥
Så meget at brandvæsnet fra Humble kom susende med deres store røde brandbil 🚒 for at slukke børnene med vand og skum 🫧💦 5 brandmænd fyrerede op for de store vandslanger og gjorde glidebanen endnu sjovere!
De børn som ikke havde lyst til at blive slukket i det kolde vand, fik tændt i gnist i deres nysgerrighed. De fik lov til at se ind i brandbilen og prøve at holde de kraftige vandslanger 🧯👨🏻🚒
Efter en masse vand og skum fik børnene et ordentligt bad og skulle derefter se, hvad man også kan blive. Nemlig skuespiller 🎭
Ja, og det kan man allerede som barn. Det så vi, da 20 børn og 3 voksne skuespillere fra H.C Andersen Paraden kom forbi og lavede en fin forestilling om H.C Andersens eventyr. Gennem sang og fortælling kom vi igennem blandt andet Kejserens nye klæder, Fyrtøjet og Klods Hans 👑
Aftenen sluttede af med en tur rundt i Humble i hestevogn 🐴 og bål som sædvanligt.
H.C Andersen 🎩 sagde til sidst disse kloge ord om, hvad man kan blive, at “det vigtigste er, at man er glad og husker på at gøre livet til et eventyr”
Følg med i morgen, der hvor regnbuen ender 🌈
❤️🩷🧡💛💚🩵💙💜