I går ankom vores skønne Regnbuebørn til en lejr fyldt med forventningsfyldte og spændte voksne.
Dagen var fyldt med en masse puttegruppe aktiviteter, så børn og voksne kunne lære hinanden at kende. Vores skønne køkkenhold havde lavet regnbue cup cakes og regnbue saftevand og til aftensmad fik vi hjemmelavet McDonald’s, så menuen bestod af pommes frites og burger. Det var noget både børn og voksne kunne lide :-)))
I dag startede dagen ud med en rumrejse til en fjern galakse, hvor man blandt andet skulle gætte en rumlort, hoppe på månen og spille stikbold i et selvlysende rum flydt med forhindringer.
Senere i eftermiddag skal vi lave pandekager over bål, være i skateparken og slutte dagen af med bål, som jo er en fast tradition på Regnbuelejren.
Seneste kommentarer