I dag var Regnbuelejren fyldt med klovne, cirkusartister, ballerinaer, cirkusdyr og glade lejrbørn. Dagen startede med, at vi kunne gøre os “cirkusklar” og lave vores egne tryllestave, tylskørter, jongleringsbolde og masker i krea-værkstedet. Vi øvede os også på vores cirkuskunster og fik besøg af Langelands mindste heste.
Efter en lækker frokost – som i cirkusdagens tegn bestod af hotdogs (og rugbrødsmadder) – en supersej tryllekunstner, der lærte os en masse sjove trylletricks! Vi fik spået vores fremtid hos Regnbuelejrens spåkone, foldet ballondyr og en masse andet sjovt!
I eftermiddag pyntede vi vores egne cupcakes til “Den store pynt-din-egen-cupcake dyst” (som vi selvfølgelig spiste bagefter). Vi afholdt papirsflyverkonkurrence og bordtennisturnering.
Regnbuelejren blev også ramt af flere regnbyger i dag, så kreaværkstedet blev godt fyldt op og bålet blev endnu engang indendørs. Vi kan heldigvis sagtens hygge os, selvom det drypper her i Humble.
Godnat og tak for i dag på Regnbuelejrens 2. dag!
Seneste kommentarer