Mange tak for en fantastisk lejr

By 21. juli 2018Nyheder

I morges vågnede børnene op for sidste gang på årets Regnbuelejr. Men de vågnede også op til et slikkepinds-træ, som fidusen havde skabt i løbet af natten. Det var ren magi.

Fidusen havde suppleret morgenmaden med en lille overraskelse til børnene

Efter morgenmaden samledes vi for sidste gang, hvor vi både sang vores Womba-godmorgensang, Ferielejrsangen og knoglesangen. Da vi havde sunget, stillede alle børn og voksne sig ud i en kæmpe rundkreds, da det nu var blevet tid til at sige farvel på ægte Ferielejr manér med vores krammecirkel. Alle børn blev sendt afsted med store kram fra både store og små, og der var vist nogle øjne, der blev lidt fugtige efter sådan en skøn uge med venskaber, sjov og ballade.

Vi vil gerne sige TUSINDE tak for en helt fantastisk uge fyldt med leg og fjollerier sammen med de sødeste, skøreste unger. Hold øje med hjemmesiden i starten af september, hvor vi ligger billeder ud fra årets Regnbuelejr.

Og så vil vi gerne sige mange mange tak til alle dem, der har hjulpet os med at få årets lejr til at lykkes. Stort tak til:

  • Indstillere for at have betalt for og fundet alle børnene til dette års Regnbuelejr
  • Humble Musikefterskole for leje af efterskole
  • Frank A busser for at køre børnene trygt rundt på Langeland og til Fyn
  • Berendsen for at levere linned og håndklæder
  • Sozziparken for at sponsorere fede aktiviteter som Rodeo-tyr, klatrevæg og sweeperarm samt at donere t-shirts til alle børnene
  • Den lokale Spar i Humble for et godt samarbejde
  • Mulighedernes hus i Glamsbjerg for at opbevare vores materialer i løbet af året
  • Fødevarebanken for at donere mad
  • Europcar for at sørge for, at vi kan komme rundt på Langeland i løbet af ugen
  • FunFyn for at levere sumodragter til leg i løbet af ugen
  • Riders With Heart for at give børnene utallige ture på deres motorcykler, samt have t-shirts og billeder med til børnene
  • Storebælt for at donere fribilletter til vores hjælpere
  • Svendborg badeland for at give vores børn en fed oplevelse
  • Hørkram for at give rabat på fødevarer
  • Go-Card for at forære os en masse kort til brevskrivning
  • Trygfonden for at medvirke til at få lejren til at ske

Lejrledelsen giver den gas med knoglesangen

Børnene har også fået godt styr på knoglesangen efter en uge på lejr

Der synges farvel til børn, hjælpere, køkken, lejrledere, fidusen og brevduen

Alle fik krammet alle i krammecirkelen

Alle hjælperne sendte børnebusserne afsted med en bølge

 

Join the discussion 2 Comments

  • Anne & John Petersen siger:

    Hej alle hjælpere på årets regnbuelejr.

    Tak til alle for at give Zander en uforglemmelig uge. Især tak til Samuel og Sofie. (I ved, hvorfor). Vi håber, at Zander får muligheden for at komme igen til næste år.

    Fortsat god sommer til alle!

    Mvh. Anne & John

    • regnbuelejren siger:

      Kære Anne og John
      Selv tak – vi er glade for, at Zander har haft en god uge. Det har været en fornøjelse at være sammen med ham, og vi håber da også på, at vi kan byde ham velkommen igen næste år. Hils Claes mange gange – vi håber, at han også har haft en god uge i Sverige 🙂
      Mange hilsner og på vegne af Regnbuelejren
      Kristín

Leave a Reply